Wikipedia:Ugens artikel/2008
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
4. kvartal 2005 – 2006 – 2007 – 2008 – 2009
Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1 – 31. december 2007 - 6. januar 2008
Darfur-konflikten er en igangværende væbnet konflikt i Darfur-regionen i det vestlige Sudan. Den ene part består hovedsageligt af medlemmer af Janjaweed, en militsgruppe rekrutteret fra lokale nomadefolk, overfor dem står en blandet gruppe af oprørsgrupper med rod i flere af regionens fastboende folkeslag. Mens den sudanske regering overfor omverdenen benægter at den støtter Janjaweed, forsynes militsen med både våben og bistand, og ifølge øjenvidneberetninger har sudanske regeringstropper deltaget i fælles angreb sammen med janjaweed. Konflikten begyndte i februar 2003. Modsat tidligere borgerkrige i Sudan adskiller ofrene for angrebene i forbindelse med denne konflikt sig ifølge FN ikke i særlig høj grad fra angriberne: De taler samme sprog (arabisk) og tilhører den samme religion (islam). Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 2 – 7. januar - 13. januar 2008
Follow the Reaper er det tredje album fra det finske metalband Children of Bodom. Albummet blev udgivet i Finland i 2000 af Spinefarm Records, og i resten af Europa i 2001 af Nuclear Blast Records.
Albummet er det første hvorpå bandet for alvor bevæger sig hen mod en power metal-inspireret lyd (hvilket blandt andet skyldtes det nye valg af producer til albummet), og det er den udgivelse der har fået flere til at kalde Children of Bodom for et power metal-band, noget som bandet selv er stærkt uenigt i.Det solgte til guld alene i Finland, hvor det også kom ind som nummer 3 på albumhitlisten. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 3 – 14. januar - 20. januar 2008
Judasbrevet er med sit ene kapitel blandt de mindste skrifter i Det Nye Testamente, og står som det sidste af de såkaldte katolske (dvs. almindelige) breve. Forfatteren er ifølge brevet selv Judas, Jakobs bror (ikke at forveksle med Judas Iskariot), men regnes dog af en del forskere som et pseudonymt brev.
Skriftet er en opfordring til at kæmpe for den rette kristne tro og en advarsel til menigheden mod de vranglærere, som "misbruger vor Guds nåde til løsagtighed" (Jud 1,3-4). Brevet er karakteriseret af skarpe fordømmelser af disse vranglærere samt maleriske beskrivelser af dommen over dem. Der gøres i teksten konstant brug af billeder, fortællinger og metaforer særligt hentet fra Det Gamle Testamente og andet jødisk litteratur. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 4 – 21. januar - 27. januar 2008
Geoffrey Chaucer (født ca. 1343, død 25. oktober 1400) var en engelsk forfatter, poet, filosof, hofmand og diplomat. Selv om han skrev flere digtsamlinger er han i dag mest husket for sit (ufuldstændige) værk, Canterbury-fortællingerne (Canterbury Tales), et frodigt og mangesidet værk som minder om Boccaccios Decameron da Chaucers fortællinger også er bundet sammen af en rammehistorie.
Chaucer bliver indimellem kaldt for den ”engelske litteraturs fader”, og bliver af enkelte forskere krediteret for at være den første forfatter som demonstrerede at det folkelige engelske sprog, såkaldt middelengelsk, kunne bruges i kunstneriske sammenhænge, på en tid hvor hoflitteraturen blev skrevet på fransk-normannisk eller latin. Selv om han i to perioder levede i unåde var han i størsteparten af livet nært knyttet den politiske magt i England.
Geoffrey Chaucers stil og teknikker blev efterlignet i århundrederne efter hans død; fx lånte William Shakespeare handlingen til sit drama Troilus og Kressida (1601) fra Chaucer, mens John Dryden og Alexander Pope moderniserede flere af hans fortællinger, så de passede til deres egen tid. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 5 – 28. januar - 3. februar 2008
Vor Frelsers Kirke ligger i Sankt Annæ Gade 29 på Christianshavn i Københavns Kommune. Kirken er mest kendt for sit spiralsnoede spir, men den rummer også en imponerende, udskåret orgelfacade fra 1698 og Nicodemus Tessins mesterstykke af en altertavle.
Kirken ligger med sin symmetriakse orienteret fra sydvest - tårnet - mod nordøst - alteret - men for nemheds skyld benævnes denne akse som vest-øst i denne artikel. Tårnindgangen kaldes derfor vestportalen, selvom det ikke stemmer helt med kompasset.
Byggeriet startede med opfyldning af den lave, sumpede grund. Der blev lagt et fundament i 2 stens tykkelse, men murene var kun 1½ sten tykke, så der blev muret fem støttepiller på hver langside. Bygningen var 60 alen lang men kun 13 alen bred (ca 37,5 x 8 m). Langmurene var 9 alen høje (ca 5,5 m), gavlene 14 alen (ca 8,7 m). Murerarbejdet gik stærkt - det var afsluttet inden udgangen af 1639 - men åbenbart også for stærkt, for allerede i begyndelsen af 1640 begyndte murene at give sig, så man måtte mure ekstra støttepiller på indersiden. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 6 – 4. februar - 10. februar 2008
NATOs dobbeltbeslutning blev truffet af NATOs medlemslande i Bruxelles den 12. december 1979 som et modsvar til Sovjetunionens opstilling af de såkaldte SS-20-missiler i Østeuropa, der var blevet påbegyndt i 1976. Natos dobbeltbeslutning symboliserede afslutningen på en relativt fredelig periode i den kolde krig mellem den vestlige verden under ledelse af USA og østblokken under ledelse af Sovjetunionen.
Dobbeltbeslutningen gik ud på, at man ville give Sovjetunionen fire år til at forhandle om at trække sine nyopstillede mellemdistanceraketter ud fra Østeuropa. Hvis ikke forhandlingerne i løbet af denne periode førte til aftaler om nedrustning, ville man fra NATO's side, begyndende fra slutningen af 1983, opstille 572 amerikanske mellemdistanceraketter med atomare sprænghoveder i Vesteuropa, fordelt på 108 mobile såkaldte Pershing II-raketter, og 464 jordbaserede Tomahawk-krydsermissiler. Man ville dermed fra vestlig side fjerne det man så som uligevægten i atomvåbenbalancen. Det var dette samspil mellem trussel og forhandling, der gav anledning til betegnelsen dobbeltbeslutningen. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 7 – 11. februar - 17. februar 2008
Amsterdam er den største by og hovedstad i den europæiske stat Nederlandene. Byen er dog ikke sæde for regeringen og parlamentet - en rolle der i stedet tilfalder landets tredjestørste by, Haag. Amsterdam har 743.000 indbyggere (med forstæder 1.500.000) og er en del af Randstad-området (en konurbation af flere store og mellemstore byer), som har ca. 7.500.000 indbyggere.
Byen er bl.a. kendt for Rijksmuseum, Van Gogh-museet, Rembrandt-museet, Anne Franks hus, kanalerne og de mange cykler. Et andet kendt sted er red-light districtet de Wallen og de såkaldte "Coffeeshops", hvor der bl.a. serveres cannabis.
Lige uden for Amsterdam ligger en af Europas mest trafikerede lufthavne, Schiphol.
Navnet Amsterdam er udledt af ordene Amstel og dam, det vil sige en dæmning ("dam") i floden Amstel. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 8 – 18. februar - 24. februar 2008
Westland Lynx eller Westland SuperLynx (oprindeligt Westland WG-13 Lynx) er en mindre, men alsidig helikopter udviklet af Westland i Storbritannien.
Helikopteren, der har været i operativ tjeneste siden 1977 findes i dag i over 30 forskellige variationer, anvendes af 14 lande og i både Antarktis kulde og den Persiske Golfs varme og har desuden - siden 1986 - holdt verdensrekorden som den hurtigste helikopter med 400.9 km/t.
Brugerne der ud over vores hjemlige søværn blandt andre tæller den engelske flåde og hær, den tyske marine og Qatars politi, anvender den i sine mange udgaver meget bredt fra redningshelikopter og observationshelikopter til taktisk troppe transport, bevæbnet eskorte, kampvognsbekæmpelse og ubådsbekæmpelse.
I Danmark anvendes Lynx'en primæt på de danske inspektionsskibe, som patruljerer i Nordatlanten, hvor den bruges til isrekognoscering, farvandsovervågning, fiskeriinspektion og søredning, men også person- og godstransport, miljø- og farvandsovervågning samt støtte for de danske specialstyrker (primært søværnets frømandskorps og politiets aktionsstyrke) finder sted. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 9 – 25. februar - 2. marts 2008
Kvindehandel (eng.: Trafficking in women) er en form for menneskehandel der involverer slaveri, transport og handel med og salg og køb af kvinder mod deres vilje, sædvanligvis med tvangsprostitution som formål. Kvindehandel forstås i denne sammenhæng også som handel med piger (børn, <18) når det er med sexudnyttelse til formål.
Kvindehandel betragtes af både FN, Europarådet og EU som en krænkelse af menneskerettighederne. Kul Gautum fra Unicef har betegnet kvinde- og børnehandelen i Asien som "den største slavehandel i verdenshistorien" og dens metoder som "endnu mere ondskabsfulde og udspekulerede end den oprindelige slavehandels". Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 10 – 3. marts - 9. marts 2008
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater. Den ligger i den nordøstlige del af landet ved floden Donau og har knap 1,7 millioner indbyggere hvilket gør det til den 10. største by i den Europæiske Union.
Byen er meget kendt for sin musik og kaldes musikkens verdenshovedstad, idet den har huset mange berømte musikere og komponister, herunder Mozart og Beethoven. I særdeleshed er kulturen veludviklet i Wien, hvilket har givet anledning til begrebet Wiener Moderne, som betegner perioden omkring århundredeskiftet 1800/1900. Denne status som kulturelt og politisk centrum har byen fået i kraft af, at den i århundreder var residensby for den habsburgske kejserfamilie.
Ligeledes rummer Wien mange historisk-kulturelle bygninger og områder, hvoraf byens centrum og Schönbrunn slot er kommet på UNESCO's verdensarvsliste. Desuden huser byen kendte bygninger som kirken Stephansdom, slottet Belvedere og kejserpalæet Hofburg samt området Prater. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 11 – 10. marts - 16. marts 2008
Tchad (fr. Tchad, arab. تشاد, Tšād; officielt Republikken Tchad, på fransk République du Tchad, på arabisk جمهوريّة تشاد, Jumhūriyya Tšād) er en indlandsstat i Centralafrika. Landet grænser op til Libyen mod nord, Sudan mod øst, Centralafrikanske Republik mod syd, Cameroun og Nigeria mod sydvest, og Niger mod vest. Den nordlige del af Tchad ligger i Sahara-ørkenen. Tchad inddeles i tre større geografiske regioner: en ørkenzone i nord, et tørt sahelbælte i midten og en mere frugtbar savanne mod syd. Landet er opkaldt efter Tchad-søen, som er det største vådområde i Tchad og det næststørste i Afrika. Tchads højeste bjerg er Emi Koussi i Sahara, og den største by er hovedstaden N'Djamena. Tchad er beboet af over 200 forskellige etniske og sproglige grupper. De officielle sprog er fransk og arabisk. Islam er den mest udbredte religion i landet.
I begyndelsen af det syvende årtusind f.Kr. flyttede store grupper af mennesker ind i Tchad-sænkningen. I slutningen af det første årtusind f.Kr. kom og faldt en række stater og imperier i Tchads sahelbælte, hvor alle tragtede efter kontrol over de transsahariske handelsruter, som passerede gennem regionen. Frankrig erobrede området i 1920 og indlemmede det som en del af Fransk Ækvatorialafrika. Under ledelse af François Tombalbaye blev Tchad selvstændig i 1960. Hans politik vakte misfornøjelse i den muslimske norddel af landet, hvilket kulminerede i udbruddet af en langvarig borgerkrig i 1965. I 1979 erobrede oprørerne hovedstaden og gjorde en ende på hegemoniet fra syd. Rebellernes ledere kom imidlertid i indbyrdes strid indtil Hissène Habré besejrede sine rivaler. Han blev styrtet i 1990 af sin general Idriss Déby. I de senere år har Darfur-konflikten spredt sig over grænsen fra Sudan og destabiliseret landet. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 12 – 17. marts - 23. marts 2008
Mads Johansen Lange, med tilnavnet Kongen af Bali, (18. september 1807 i Rudkøbing – 13. maj 1856 i Kotta på Bali) var en dansk handelsmand, fredsmægler på Bali, ridder af den Nederlandske Løves Orden og modtager af Fortjenstmedaljen af guld. Han var søn af Lorents Lange, en lokal købmand og Maren Lange, der var datter af en anset købmand og hvis søster blev stammoder til en omfattende gren af langelandsslægten Bay.
Mads Lange tog tidligt på langfart og bosatte sig i Fjernøsten, primært på Bali. Her opbyggede han et blomstrende handelsforetagende baseret på eksport af bl.a. ris, krydderier, oksekød og import af våben og tekstiler. Han stod på god fod med såvel de lokale balinesiske fyrster som de hollandske kolonisatorer, og da der i 1840'erne blev optræk til krig mellem disse to parter, optrådte Lange med stort held som fredsmægler, så krigen blev undgået samtidig med, at ingen af parterne tabte ansigt.
I alle årene bevarede Lange kontakten til sit fædreland, og han sendte både lokale kunstgenstande og pengebeløb tilbage til Danmark. Han døde blot 48 år gammel, muligvis efter at være blevet forgivet. På det tidspunkt var hans handelskompagni for nedadgående, og hans bror og nevø søgte at føre det videre, men måtte snart give op og sælge resterne af det til en kinesisk købmand. Lange fik tre børn med lokale kvinder, og disse har ført slægten videre i regionen; der kan fortsat findes efterkommere af Langeslægten i nutiden. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 13 – 24. marts - 30. marts 2008
Republikken Østrig (tysk:Republik Österreich) er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien.
Østrig har 8,3 mio. indbyggere, hvoraf tre fjerdedele tilhører den romersk-katolske tro. Det officielle sprog er tysk, der tales i dialektiske former. Herudover er slovensk, kroatisk og ungarsk anerkendte minoritetssprog.
Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig og fik sin første statsforfatning i 1920. Denne blev videreført efter 2. verdenskrig i 1945, hvor den Anden Republik blev dannet. Fuld suverænitet fik Østrig med statstraktaten af 15. maj 1955.
Østrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er sæde for flere internationale organisationer, heriblandt FN, OSCE og OPEC.
Landets statsoverhoved er forbundspræsidenten. Forbundskansleren er regeringchef i det østrigske parlament, Nationalrådet, der har 183 medlemmer. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 14 – 31. marts - 6. april 2008
London er hovedstaden og det største metroområde i England og Det Forenede Kongerige. Som byens kerne beholder City of London stadig sine middelalderlige grænser; men siden senest 1800-tallet har navnet "London" også refereret til hele den metropolis, der har udviklet sig omkring selve byen. I dag udgør størstedelen af denne konurbation Londons region og Greater London, med sin egen valgte borgmester og byråd.
Som en vigtig bosættelse i mere end to årtusinder går Londons historie tilbage til sin grundlæggelse af romerne. Siden grundlæggelsen har London været center for mange vigtige bevægelser og fænomener gennem historien, såsom den engelske renæssance, den industrielle revolution og nygotiske-arkitektur. I lyset af dette er byen blevet en af de mest populære turistdestinationer i verden, og byen tiltrækker stadigt flere mennesker på grund af sin økonomiske vækst. London har tre verdensarvssteder; disse er Palace of Westminster, Tower of London og den historiske bosættelse Greenwich. Byen er en af verdens ledende kommercielle, finansmæssige og kulturelle centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode og kunst bidrager alle til dens status som en vigtig verdensby. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 15 – 7. april - 13. april 2008
Angrebet på Norge under 2. verdenskrig fandt sted i perioden 9. april - 10. juni 1940. Angrebet blev gennemført af Nazi-Tyskland samtidig med angrebet på Danmark og endte med tysk sejr og besættelse af Danmark og Norge.
Baggrunden for angrebet var, at skønt Norge var neutralt, anså såvel Tyskland som de Allierede landet for at have strategisk betydning, ikke mindst med Narvik som udskibningshavn for jernmalm til den tyske industri.
Forberedelserne til angrebet begyndte 3. april, hvor forsyningsskibe afsejlede mod nord, mens den egentlige angrebsstyrke på seks grupper gjorde sig klar. De fleste af angrebsgrupperne mødte ikke synderlig modstand, men de to grupper, der som mål havde Kristiansand og Oslo, blev mødt af alvorlig beskydning fra forsvarende forter. Især modstanden ved Oslo forsinkede besættelsen så meget, at Stortinget og kong Haakon 7. kunne flygte mod nord og senere undslippe til England.
På landjorden fik Norge hjælp af allierede styrker på 45.000 mand, men i længden var det ikke tilstrækkeligt til at holde stand mod tyskerne, der efterhånden nåede op på 80.000 mand. Med støtte af Luftwaffe opnåede besætterne total kontrol over landet i begyndelsen af juni, og de Allieredes styrker trak sig ud 8. juni. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 16 – 14. april - 20. april 2008
Jesus fra Nazaret (født år 7-4 før vor tidsregning - død ca. år 30-33) også kaldet Jesus Kristus eller blot Kristus er den centrale figur i kristendommen og han anses af de fleste kristne for at være en inkarnation af Gud. Han er også en vigtig figur i flere andre religioner.
Navnet "Jesus" er en translitteration af det græske ord Ίησους (Iēsous), der selv er en translitteration af de hebraiske יהושע (Yehoshua). Ordet "Kristus" kommer fra græsk Χριστός (Christós), der betyder Messias.
Det meste viden om Jesus liv og tanker kommer fra de fire kanoniske evangelier i Bibelen: Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet, og Johannesevangeliet. De fleste eksperter i historie og bibelstudier er enige om at Jesus var en jøde fra Galilæa, der i sin samtid blev anset for at være en skriftklog og healer. Han blev døbt af Johannes Døberen og blev korsfæstet i Jerusalem på ordre fra den romerske guvernør, Pontius Pilatus pga. beskyldninger om landsforræderi og gudsbespottelse. Historikere lægger dog forskellig vægt på evangeliernes troværdighed, da disse alle er skrevet ca. en menneskealder efter de begivenheder, de skildrer. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 17 – 21. april - 27. april 2008
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa. Ud fra både arkæologiske levn og litterære kilder er det muligt at spore en række fælles eller nærtbeslægtede trosforestillinger i hele det germanske område fra omkring vor tidsregnings begyndelse indtil højmiddelalderen, hvor de sidste hedenske områder i Skandinavien bliver kristne. Mange germanske religiøse forestillinger levede dog videre i lokal folketro. Den germanske religion er bedst for den sene periode, hvor flere tekster fra 10. og 11. århundrede er blevet bevaret i Skandinavien og Island, men overalt i det germanske område er der blevet gjort arkæologiske fund, der fortæller om områdets religion.
Germania er den romerske betegnelse for befolkningerne øst for Rhinen og nord for Donau og op til øerne i Østersøen, det var en tradition der stammede fra Julius Cæsar, som brugte den i Bello Gallico. Det germanske kerneområde, Magna Germania, lå i antikken i det nordeuropæiske lavland, hvilket primært omfatter den nuværende Tyskland, Nederlandene og Danmark, lande hvor befolkningerne i dag stadig taler nært beslægtede sprog. I Centraleuropa var den keltiske kultur dominerende i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse, og allerede den tidlige germanske religion har været influeret af keltisk religion. Senere blandede elementer fra den romerske kultur sig med germanernes kultur. Germanerne har reelt aldrig udgjort en ensartet gruppe med en fælles kultur, fx er det kosmologiske system der kendes fra de middelalderlige tekster måske et resultat af en tidligere sammensmeltning af to religionsformer, mellem en ase- og en vanetradition. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 18 – 28. april - 4. maj 2008
Oldtidens Grækenland, også kaldet Antikkens Hellas, kan afgrænses, tidsmæssigt og geografisk, til henholdsvis en næsten tusindårig periode i græsk historie frem til kristendommens gennembrud, og til et område som udover det nuværende Grækenland omfattede meget af Middelhavs- og Sortehavsområderne. Oldtidens Grækenland bliver af de fleste historikere regnet som den vigtigste grundlæggende kultur for den vestlige civilisation. Græsk kultur havde en stor påvirkning på Romerriget, som igen satte sit præg på den europæiske kultur.
De gamle grækeres civilisation har haft stor indflydelse på sprog, politik, uddannelse, filosofi, videnskab, kunst og arkitektur i den moderne verden. Den græske kultur var også katalysator for renæssancen i 1400-1500-tallet.
Begrebet ”Antikkens Hellas” er brugt til at skildre den græsk-talende verden i antikken. Begrebet referer ikke bare til den græske halvø og det moderne Hellas, men også til områderne med hellensk kultur som var beboet af grækere: Cypern og De ægæiske øer, kysten omkring Det Ægæiske Hav, kaldet Anatolien (dengang kendt som Ionien), Sicilien og Syditalien, og de spredte, græske bosættelser på kysten af Illyrien, Thrakien, Egypten, Kyrene, Sydfrankrig og øst og nordøst på Den Iberiske Halvø. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 19 – 5. maj - 11. maj 2008
Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie; den begynder med Jesu forkyndelse i 20'erne e.v.t. og afsluttes da de kristne menigheder endegyldigt bryder med den jødiske modertradition omkring 100 e.v.t. I den kristne tradition blev kristendommen grundlagt som ny religion af Jesus selv, da han ifølge Matthæusevangeliet havde sagt til sine disciple:
| “ | Mig er givet alt magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. | ” |
Fra en religionshistorisk synsvinkel var den proces, der førte frem til dannelsen af en ny og selvstændig religion dog mere langvarig og kompliceret; den bestod af flere forskellige faser, nybrud og konflikter. I kirkehistorien dækker betegnelsen oldkirken perioden som strækker sig fra kirkens traditionelle fødsel ved pinse, umiddelbart efter Jesu død og opstandelse og som traditionelt blandt kirkehistorikere afsluttes med indførelsen af kristendommen som statsreligion i Romerriget i slutningen af 300-tallet. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 20 – 12. maj - 18. maj 2008
Danmarks historie (1660-1814) indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning for det senere forløb af Danmarks historie. I 1660 mistede Danmark definitivt Skånelandene i kølvandet på Svenskekrigene. Dette medvirkede samtidig til indførelsen af enevælden året efter.
Mod periodens slutning var Danmark involveret i Napoleonskrigene, der kulminerede med, at Danmark gik statsbankerot, og at Sverige overtog Norge.
I den mellemliggende periode lå landet i krig med specielt Sverige om herredømmet over Skånelandene og Nordtyskland. Også medhertugerne af Slesvig-Holsten, de såkaldte gottorpere, voldte Danmark store problemer, men disse blev endelig løst på fredelig vis i 1773. Under den sindssyge kong Christian 7. blev styret overtaget af skiftende personer, inden hans søn, kronprins Frederik, satte sig tungt på magten de sidste 24 år af sin fars regeringstid. Læs mere
se - diskussion - historik
Uge 21 –